Så er vi ankommet til dejlige Rom!
Igår landede vi kl. 13 og kom til endnu et hostel, som heldigvis ligger i centrum af Rom og tæt på alt! Dagen gik med at kigge lidt rundt i kvarteret, sidde og få lidt sol og finde ud af hvad de næste dage skal bruges på her i byen. Vi synes virkelig det var dejligt at komme hertil, alt er som man er vant til. Ordenlige biler, veje, der er rent og søde mennesker og så er Rom i sin flotteste tid hvor alt er sprunget ud og graderne er steget.
I dag tog vi på tur med en guide, som hedder Julia, hun var virkelig interessant at høre på og kunne fortælle en masse gode historier om Rom. Det første vi så var Circus Maximus, stedet hvor Roms oprindelse fandt sted. Hun fortalte historier og myter om stedet,som bare var en stor grus/græs plads hvor der før havde været et stadion, men det havde Mussolini ødelagt, og i baggrunden var der ruiner af noget som engang havde været et palads.
Derefter så vi Mouth of Truth, som er en stor rund sten med åben mund. Hvis man stikker hånden ind i munden vil den lukke sammen hvis man er en løgner ifølge myten, så den er blevet brugt som en løgndetektor. I virkeligheden var der et lille kammer bag stenen, hvor der stod en mand med en kniv i hånden og hvis de vidste, at der var en løgner eller synder i blandt dem, fik de personen til at stikke hånden derinde, hvorefter de fik skåret den af og alle kunne se pågældende person var en løgner. Men egentlig viser det sig, at det er noget vi har helt misforstået for flere hundrede år siden, da oprindelige latinske navn for mouth and true er anus. Vores guide fortalte, at flere 100 mennesker dagligt står i kø for at stikke hånden ind "anus", men i dag var der dog ikke så mange, men vi havde ikke lige behov for at stikke hånden derind, da vi i forvejen ved, at vi er to engle ;-)
Det næste vi så var den jødiske del af byen, som faktisk er det mest hyggelige kvarter i byen og her var der en masse at se. Først så vi et kæmpe teater - Theatre of Marcellus, hvor der var plads til 20.000 tilskuere og det ligner faktisk lidt Colosseum udefra. Teateret er bygget af Julius Cæsar og her blev folk underholdt i stor grad. Hvis et stykke handlede om sex havde folk sex på scenen, hvis det handlede om at en eller flere døde, blev folk dræbt. Det var ikke skuespillere, der døde, men folk som i forvejen skulle dø og dette blev set som en god måde at dø på, fordi deres død blev til underholdning for andre - meget brutalt.
Teatret er blevet renoveret i toppen i renæssance tiden og derfor er det slet ikke samme stil, men her bor der meget rige mennesker i dag. Man kan ikke komme ind i teatret idag, da det er spærret af med hegn. Men det var virkelig enormt udefra og flot!
Derefter så vi pladsen hvor Julius Cæsar døde, og en bunke ruiner som idag er blevet til et kattehjem. Her i Rom er katte meget vigtige og de har stemmeret?!? Julius Cæcar ville gerne gøre Rom til en smuk by og han så der var utrolig mange rotter, så han fik 10.000 katte eksporteret fra Egypten og satte dem fri i Rom, hvilket folk blev meget overrasket over, da de aldrig havde set en kat før, og derfor er kattene vigtige for romerne, da de har været med til at gøre byen så smuk som den er i dag. Vi så dog kun tre :-D
Efter det gik vi videre ned af nogle utrolig små og hyggelige gader, hvor vi kom til Panteon. En kæmpe kirke eller tempel, som er Roms mest velbevaret antikke bygningsvæk, og det var virkelig et imponerende bygningsvæk! Udefra ligner det bare en stor firkantet bygning, men den er i virkeligheden rund. Det eneste lys, som kommer ind i kirken er fra et 9 meter stort ovalt hul i taget og gulvet i kirken har samme diameter som hullet. Loftet er bygget i etapper og bliver mindre og mindre mod toppen. Det ser rigtig godt ud! Rundt i siden af kirken afspejler lyset fra solen og dette kan bruges som et ur, så man kan se hvad klokken er når sol rammer igennem hullet i taget og de brugte det også til, at bede til de forskellige Guder, på de forskellige tidspunkter. Længere nede af siderne er der vægmalerier af de forskellige guder, de symbolisere ikke noget specielt, men er rigtig flotte. Til højre i kirken er en konge begravet og i venstre side var der to grave med en konge og dronning, her studsede vi over det Dannebro og underede os over hvorfor det var der, men det var ikke det danske flag, men et ligesidet hvidt kors på rød bund, som er våbenflaget for Kongehuset. For enden af kirken var der et alter og bænke.
Efter kirken gik vi et godt stykke og så en masse flotte bygninger, som vi ikke helt ved hvad er, men vi skal nok nå at finde ud af det, dog stoppede vi ved en stor hvid bygning, som var utrolig flot! Bygningen hedder Vittoriano blev og bliver faktisk ikke brugt til noget, den er bare til pynt og skulle bare bygges. Det eneste der har været brugt er den store statue i midten af bygningen af hesten og manden, hvor der blev holdt en stor fest inde i hestens mave?! Bygningen er verdens største monument for en konge. Vi skal op og se udsigten over hele Rom fra toppen af bygningen en dag. Romerne kalder bygningen for bryllupskagen fordi den bare er til pynt og de synes det er lidt latterligt, at den bare er blevet bygget for at blive bygget. Men det er åbenbart typisk Romerne.. De kunne ikke gøre noget halvt, hvis de byggede noget, så gjorde de det til punkt og prikke. Og gerne det største af det største!
Efter kom vi til Imperial Forums. En kæmpe plads med ruiner, men det var faktisk rigtig flot! Her var den centrale plads af det antikke Rom, her foregik alt - der var butikker, gymnasier, biblioteker, restauranter osv. Og når mændende havde været i krig og vendte hjem, blev det fejret på denne plads. Vi fik en masse historier at vide her og det er ikke lige dem alle vi har bidt mærke i, fordi der var så meget af se på (ja det var bare sten, men de var flotte :D). På den anden side kunne vi se bagsiden af paladset, som vi startede med at se fra Circus Maximus, så det var lidt en "aha" oplevelse da vi fandt ud af at vi faktisk bare var gået i ring, selvom vi følte vi gik i mange forskellige retninger. Vi skal ned og se ruinerne helt tæt på en af dagene også.
Fra Forum af kunne vi se Colosseum, som vi har set meget frem til at se. Igen var det mærkelig at det lå lige midt i byen, vi havde troet det lå ude i ingenting. Colosseum blev brugt til gladiator kampe og kunne rumme 50.000 tilskuer. Romerne gik meget op i god underholdning, så der var alle slags kampe. Kampe mellem mænd, mellem mænd og dyr og også bare mellem dyr.
Forestillingerne kunne strække sig over flere dage, og startede typisk med dyr, der udførte cirkusnumre og sluttede med gladiatorkampe som først sluttede, når den ene var død.
Vi kom heller ikke ind og så Colosseum så det skal vi også nå. Der er en masse at se i Rom endnu og vi glæder os, meget til at høre mere. Det har været en meget lærerig dag og tiden er virkelig gået stærkt! Men det er super at vi efter i dag allerede føler os bedre tilpas i Rom og at vi nu ved hvor de forskellige ting ligger henne.
I morgen skal vi shoppe (Line har intet varmt tøj til dette forårsvejr) og så skal vi på aftentur rundt i byen, som vi tror bliver rigtig flot med alt det smukke lys. Det er fantastisk at ligge på sit værelse her i byen og lytte til sød musik nede på gaden fra en gademusikants harmonika. Rom er virkelig ligesom på film!
Vores værelse på hostlet
Badet som ligner det er inde i et klædeskab
Circus Maximus pladsen og paladset i baggrunden
Circus Maximus pladsen og paladset i baggrunden
Mouth of true/anus
Theater of Marcellus
Theater of Marcellus
Pladsen hvor Julius Cæsar døde / kattepladsen
Panteon
Panteon
Panteon
Panteon
Panteon
Panteon
Panteon
Panteon
Panteon
Panteon fra siden
Hvordan det gamle Rom har set ud. Den store runde bygning er Colosseum og den aflange er Circus Maximus pladsen, som bare er en græsplæne idag.
Vittoriano
Vittoriano
Forum
Forum
Forum og Colosseum
Colosseum
Colosseum
Colosseum
Colosseum
Ingen kommentarer:
Send en kommentar