Efter den lidt mislykkede og kolde tur hjem fra Santa Monica Beach igår, havde vi ikke ikke lyst til meget andet end at ligge ved vores hostel og blive godt stegt af solen! Så vi lagde vores blege kroppe ud og tog al den sol vi overhovedet kunne komme i nærheden af :-D Det var selvfølgelig også dagen i dag, hvor hostelet havde valgt at bestille håndværkere til at lave en handicaprampe lige hvor vi lå. Desværre havde de bestilt håndværkerbanden der snart skulle på pension, så det var ikke så interessant at kigge på - men vi har da fået set hvordan sådan en trærampe bliver bygget fra scratch! ;-)
Til eftermiddag kom vi til at gå igennem Down town igen og købe lidt forskellige ting og sager (Held og lykke med at få pakket damer!) - Vi gik ind ved forskellige bygninger, som til at starte med lignede ingenting, men når man først kommer ind "bag dørene" begynder magien. Det er det vigtige ved LA, alting sker bag lukkede døre og det er der det fede er :-) En meget vigtig ting at huske her i byen! Pludselig ligger der et helt center man ikke havde opdaget eller en hel biograf. Det er fascinerende hvad man kan tage fejl af, bare trods udseendet på en bygning udvendigt.
Da vi stadig havde lidt ondt af os selv efter igår besluttede vi at tage en på en dejlig italiensk restaurant. Der var levende musik og en meget klassisk stemning. Vi passede nok ikke helt ind, men vi gjorde vores for at spise de fornemme pastaretter vi fik serveret (Efter en lidt pinlig og lang oversættelse af navne på retter fra tjeneren). Men man vil vel gerne have at vide man indtager!
Nu vil vi gå tidligt i seng, så vi kan stå forholdsvist tidligt op i morgen og få en VELLYKKET tur til Santa Monica og en god tur hjem derfra også! Håber I har det godt hjemme i snefulde Danmark og vi kan dertil afsløre, at vi er blevet dejligt solbrændte (på den gode måde) i dag. Arhhhh livet er herligt :-D
Ps. Tillykke til mormor Karen på hendes fødselsdag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar