Universal Studio 6/2
I dag var vi i Universal Studio i Hollywood! Vi var ikke helt klar over hvad vi skulle forvente af steder eller hvor det lå henne. Vi tog metroen et stop væk og blev samlet op af en bus som kørte os lige til døren ved Universal studio. Vi kom ind og fik stukket et kort i hånden, men vidste ikke rigtig hvad de forskellige ting var så vi satte os for at prøve det hele og det lykkedes næsten!
Første stop var Studio Tour, hvilket var en bustur rundt på et kæmpe område hvor vi så alt hvad der har med film at gøre. Vi så de forskellige "stages" hvor de bygger scenerne indeni, hele byer var bygget op - New York, Berlin osv. Vi så hvordan man lavede regnvejr og oversvømmelse i film, eksplosioner, scener og steder hvor de mest kendte film er optaget, som f.rks. Bruce den almægtige, Desperate Housewives kvarteret (Hvilket egentlig bare var en gade med opsatte huse), stage 25 - Hvor de bl.a. har optaget Pirates of the Caribbean, diverse western film, The Grinch osv!
Efterfølgende så vi hvordan Jurassic Park var lavet og kom ind i en scene hvor vi sad midt i junglen og så det hele som var vi midt i en film - Det var rigtig fedt! Vi så også nogle af de forskellige set up fra Steven Spielbergs film - - Fast and the Furious, Vacancy og Back to the future. Dertil var der et helt område med forskellige biler fra filmene, f.eks. den kendte DeLorean fra Tilbage til fremtiden.
Det var fedt at se hvordan det hele er sat op og er fup og fiduser :D At byer og bygninger ligger lige rundt om hjørnet ved hinanden.
Under hele turen så vi klip fra film, hvor de scener vi så var med i og det hele så helt anderledes ud i filmene end i virkeligheden.
Dernæst tog vi på tur i Kongeriget Langt langt borte med Shrek. Det var en 4D biograf hvor der blev vist en kort film med en masse effekter.
Så tog vi hen i Krustyland og prøvede The Simpsons ride. Vi vidste ikke rigtig hvad det var, så vi ventede spændt i en lang kø. Efter 25 minutter blev vi lukket ned i en kælder med 6 andre personer i et lille rum, med en dør hvor der kom skrig og larm fra. Dørene åbnede sig og vi kom ind i en simulator. Vi kom på den fedeste rutsjebane tur vi nogensinde har været på igennem, som foregik gennem hele Simpsons verdenen. Effekterne var så fede og det kildede i maven selvom vi i virkeligheden ikke bevægede os særlig meget. En meget anderledes oplevelse!
Det næste vi så blev Special Effects stage, hvor vi så et show om hvordan de laver effekterne i film. Vi så hvordan de gør med blod, når folk stikker eller skærer i hinanden, hvordan man kan snyde i størrelsesforhold - f.eks. den kendte King Kong scene, hvor hun står på toppen af en bygning og King Kong tager fat i hende. Det er bare helt normale størrelse og en kunstig hånd tæt på kameraet. Der er ikke brugt nogen høj bygning, men bare nogle kasser og en glasramme med nogle høje bygninger på. Vi undskylder til jer, som selvfølgelig troede det var rigtigt!
Vi så også hvordan man fik det til at ligne, at man sejler i en båd i en film, men det er bare en båd som står og så baggrunden som ruller bagved og så med lidt effekter på, ser det pludselig ægte ud. Samme princip som i de rigtig gamle film, hvor folk kører i bil, men hvor det kun er baggrunden, der bevæger sig.
Dertil så vi også en scene med, hvordan man filmer på et grønt lærred og kan sætte folk ind i alle mulige scener. Der blev f.eks. vist en kinesisk kriger, som løb på en løbebånd og kiggede sig over skulderen hele tiden. Det blev sat ind i en action film, hvor han prøver at undslippe nogle som er efter ham. De viste også hvordan man lavede scener, som skal ligne det er ude i rummet. Igen fedt at se hvordan de snyder i film! ;-)
Det sidste sted vi nåede at tage hen var Universals Animal Actors, hvor vi så hvordan de træner alle dyr til en hel masse ting hvis de skal være med i en film. Der var alt fra hunde, katte, mus, rotter, marsvin, fugle, grise, høns og vaskebjørne. Det var helt imponerende hvad de dyr kunne og at folk har kunne træne dem til det. Inden parken lukkede måtte vi lige prøve The Simpons Ride igen fordi den var så imponerende!
Det har været en rigtig spændende og lærerig dag, hvor vi har fået en masse overraskelser inden for filmverdenen! Warner Brothers skulle være endnu bedre end det vi har oplevet i dag, så der skal vi også nå hen en af de kommende dage!
I morgen skal vi en tur rundt omkring i Hollywood og se hvor nogle forskellige film er blevet optaget på rigtige gader, som f.eks. Spiderman, Batman, Pretty Woman osv. Og ellers skal resten af dagen bruges på at shoppe! :D
Ude foran Universal Studio
Opsat scene
Opsat scene
Udsigten fra Universal Studio til Warner Brothers
Opsat by
Scenen fra The Grinch
Krustyland og indgangen til The Simpsons Ride
Special Effects scenen
Animal action
De tre munke fra Spies reklamen :D
Bilerne fra the Fast and Furious og Vin Diesel
Udsigt til der hvor de bygger alle scener og byer til de forskellige film
Rekvisitter til film
Rekvisitter til film
Rekvisitter til film
Mr.Bean og hans bil
Rekvisitter til film
Hollywood Bulevard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar