I dag stod vi op ved en 10-tiden efter en elendig nat. Line havde sand i hele sengen, da hun måtte bruge det tæppe vi havde med på stranden, fordi vi ingen lagner til natten har fået. Gry havde hverken tæppe eller andet hun kunne ligge over sig, så hun vågnede op fuldstændig viklet ind i sin sweatshirt med det ene ben i et ærme og fuldstændig krøllet sammen, da air conditionen havde givet den lidt for meget gas i løbet af natten og så havde vi bare begge hold i nakken fordi hovedpuden er som en sten!! Vi tog hen på en cafe for at spise morgenmad og besluttede at gå på stranden indtil kl. 14, hvor vores dykkerkursus startede. Vi er imponeret over alle dem, der også dagen igår, men også i dag ligger sig direkte ud i solen! Vi er glade for sol, men det er alt for farligt og uudholdeligt at ligge direkte i den. Vi finder altid en dejlig skyggeplads!
Kl. 14 gik vi hen til PADI dive, som er vores dykkerkursus. Vi er kommet på hold sammen med en fra Australien og to svenskere. Første dag gik desværre bare med introduktion af vores to instruktører Ed (fra England) og Erik (fra Sverige) og på at se film og svare på spørgsmål - tilbsge på skolebænken. Det var jævnt kedeligt, men det er en del af kurset! I morgen skal vi heldigvis have udstyr på og træne med det i poolen. Efter nogle timer var vi færdige og vi så frem til et bad, da vi på vores kroppe og tøj virkelig kunne se, hvor saltet vandet egentlig er her. Vi havde salt alle steder!
Efter at være blevet mennesker igen tog vi ud og spiste. Vi så der var en "biograf" under åben himmel igår og vi ville gerne se hvilken film de sendte i dag. Da vi havde bestilt vores mad, stor dejlig bøf med rødvinsauce og cola (Det er jo fredag), begyndte filmen "The impossible". Det var en ret alternativ middag med film, men sjovt! Filmen var virkelig god og det skulle også lige fejres med en dessert - Haps!
Alt i alt endnu en dejlig dag ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar