tirsdag den 12. marts 2013

Dejlig dag! 12/3

I dag tog vi på et marked, som vi også så igår og der var virkelig mange ting at kigge på! Vi var rundt i alle boder og kigge på det hele (mest tøj) og vi fik købt en del. Og ja, vi får virkelig et problem i morgen når vi skal pakke, så det er på tide at sortere lidt ud i vores ting, hvis vi skal blive ved med at have plads. Efter vi havde nået halvvejs på markedet fik vi lidt mad. Her så vi to thai'er spille pool, en mand og en dame. Manden går meget mærkeligt og da vi får kigget ned har han de højste stiletter på, med glimmer og guld over det hele?!? Men alle lod til at det var meget normalt så gjorde vi også (vi stirrede måske en del), men der er virkelig alle slags mennesker her! Da vores ben blev trætte, pungene var tomme og tøjet gennemblødt af sved, blev det tid til at tage hjem. Vi tog bådbussen tilbage uden at betale - vi har fundet ud af at hvis vi bare ignorerer manden/damen som sælger billetter, så ved de ikke at vi ikke har betalt, det er måske lidt åndsvagt for de koster 15 bath = 3 kr, men det skulle prøves! REBELS! Da vi skal af båden, når vi det ikke fordi den er overfyldt og folk rykker sig ikke rigtig, så man kan komme af, men båden giver et ryk når den rammer kajen og alle folk er ved at vælte når det sker. Det sker så for os og der stod Line foran en munk (her i Thailand må kvinder ikke røre munke), så da båden giver dette ryk er han klar over, at Line vil falde ind i ham, så han hiver sin stok frem stikker den i ryggen på Line, som en slags afstand så han ikke vil blive rørt. Vi ville gerne vide hvad der sker hvis en munk bliver rørt af en kvinde, men det må vi finde ud af på en anden måde. Det er bare så sjovt at se, hvordan de virkelig holder afstand og se panikken, når en kvinde kommer for tæt på, men så må de lade vær med at tage offentligt transport!
Da vi kom hjem tog vi et dejligt bad, fik ordnet vasketøj. Derefter tog vi til The State Tower. En 84 etagers høj bygning, hvor man kan se ud over hele Bangkok. Solen var ved at gå ned, så da vi nåede toppen og kom ud på den flotteste terrasse, var det et meget overvældende syn! Det var så smukt at se byen oppe fra! Vi stod der og nød udsigten og solen gå ned, og byen ændrede sig fuldstændig til et lysshow. Det var så flot! Der var en bar, en scene hvor der blev spillet live musik og man kunne spise der og kigge udover det hele - ret fantastisk!! Vi må op og se det en gang til, når vi kommer tilbage til Bangkok om 2 uger!
Til slut tog vi hen på en jazzbar (ingen ved hvorfor) og fik en sidste drink med de drenge vi har mødt her, fordi vi alle tager videre i morgen.
























Ingen kommentarer:

Send en kommentar