Dykkerkursus blev til snorkling 16/3

Kl. 9 om morgen skulle vi til vores første dykkertime i vand. Vi lagde ud med nogle tests, der skulle afgøre om vi fysiske var stærke nok til at dykke. Først skulle vi træde vande i 10 min, og efterfølgende svømme 200 m. Dem klarede vi fint! Da vi så fik vores gear på, med iltflaske og det hele, var vi klar til at gå i poolen, hvor vi skulle træne. Først fik vi en masse instruktion i hvordan de forskellige slanger fra iltflasken skulle bruges og derefter skulle vi trække vejret gennem den. Vi skulle lukke øjnene og tage vores hoveder ned i vandet og bare blive ved indtil vi blev prikket på skulderen. Det føltes meget mærkeligt at skulle trække vejret under andet og uden en maske på, så det lavede et tryk i næsen. Derefter gik vi til næste øvelse hvor vi alle skulle ned og sidde på bunden af poolen (1,5 meter nede) og trække vejret gennem masken og lave et OK til hinanden. Her kom udfordringen så, for det var lettere sagt end gjort. Line synes det var en meget overvældende situationen og følte ikke hun på nogen måde kunne trække vejret. Hun kom op til overfladen for at få luft og komme sig over hvor ubehageligt oplevelsen var. En af instruktørerne kom og hjalp hende for gav sig god tid til at forklare hvordan hun skulle slappe af og bare tage det i sit eget tempo. Efter noget tid, kom hun ned på bunden og kunne lave tegn til hun var OK. Herefter kom næste øvelse. Vi skulle sidde på bunden, tag iltslangen ud, og puste luft ud. Det gik fint nok, til ilt slangen skulle ind igen og hun slugte en masse vand. øvelserne blev svære og svære og det tog længere og længere tid til at komme igennem dem, men det blev ved med st være et problem at trække vejret normalt under vandet, og line panikkede hele tiden og følte slet ikke det var noget for hende. den klaustrofobiske fornemmelse var der hele tiden. Instruktørerne prøvede at beroligehende, men hun havde slet ikke mod på at gå videre og valgte selv ag gå op og overveje om hun ville forsætte. Gry forsatte med øvelserne sammen med resten af holdet, men da de skulle ned i den dybe ende og lave øvelser med at tage hinandens masker af og få en andens iltslange blev det for grænseoverskridende. Man kunne intet se i den grumsede pool og det føltes bare som for lidt plads til så mange mennesker. Hun prøvede et par gange, men måtte opgive efter noget tid. Problemet var også, at hvis Line også gik af holdet, skulle hun være sammen med en man slet ikke kendte. Og det føltes heller ikke tryg. I det hele taget virkede situationen med, at man skulle dykke 18 meter dagen efter disse tre timers lektioner, helt urealistisk, fordi vi bare ikke følte os sikre nok.
Vi blev enige om at høre receptionen, om det var muligt at komme på et snorklekursus i stedet. Det var der heldigvis! Og vi skal afsted allerede i morgen og mandag :-)