onsdag den 6. marts 2013

Back to Kuta 6/3

Igår 5/3 kom dagen hvor vi skulle sige farvel til familien og videre til sidste stop på Bali (Kuta) inden vi flyver til Thailand. Vi skrev et brev til familien vi boede hos, om hvor taknemmelige vi var for deres gæstfrihed og alt det de havde gjort for os!
Vi blev kørt af en af Ketuts ven til Kuta og det viste sig at skulle blive en spændende tur. Vi havde kørt med ham dagen før og det var heller ikke gået så godt (scenariet med træet), men denne gang kunne han ikke finde vores hotel. Vi spurgte ham flere gange om han vidste hvor det var og det gjorde han, for det lå tæt på lufthaven. Der blev vi lidt nervøse for det vidste vi, at det ikke gjorde! Så vi spurgte ham igen om det lå tæt på stranden og det mente han ikke. Vi bad ham om at vende om, så vi kunne spørge Ketut om den rigtige vej. Det viser sig så, at der ligger 5 hoteller i Kuta fra samme hotelkæde, så han troede det var det ved lufthavnen. Så vi kunne køre afsted igen! Da vi kom frem blev chaufføren ved med at køre i cirkler og lede efter vores hotel og efter vi havde set de samme gader fire gange spurgte han endelig om vej! Det lå lige rundt om hjørnet. Vi fandt det og det var virkelig flot og luksuriøst! De havde desværre ikke nogle ledige værelser, først et til i dag, men de ville have betaling på forhånd hvis vi først ville komme i dag. Desværre passede deres priser ikke med dem de havde opgivet på deres hjemmeside, og det var alt for dyrt for os. Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre, men så så vi, at det hotel vi boede på de første to dage her i Kuta lå lige ved siden af, så det satsede vi på og vi og de havde heldigvis plads. Vi var ikke så tilfreds med det de to dage vi var her i starten, fordi der var rotter og personalet er ret surt, men vi blev enige om at det var lettest at blive her de sidste tre dage, og det ligger meget centralt, der er pool, aircon, net, lækker morgenmad osv.
Dagen igår gik med en omgang massage og at se byen. Vi fandt et kæmpe shoppingcenter som havde alt!! Og så var vejret heller ikke rigtig til andet end at være indenfor.
I dag skulle vi have surfet, men bølgerne var ekstremt store, så vi sad og så på nogle modige surfere der begav sig ud i det, og det så ikke særlig let ud. Vi har været rundt og set byen og har fået shoppet en del. Vi er blevet gode til at prutte om prisen, så vi har fået en masse ting til 30 kr. stk. :D
Så forkælede vi os selv med god mad og frugt smoothies. Og så håber vi at vejret er bedre i morgen og bølgerne er mindre, så vi kan nå at surfe nogle dage inden Thailand!

Der er kommet billeder ind på de andre blogge!

PS. Kineserne bliver ved med at imponere med deres kameraer. Ikke nok med, at de er begyndt at tage stativer med til deres kamera der er så højt som et menneske og en linse på en halv meter! Nu er de dælme begyndt at få hjelme og hold nu fast - MED fotostativ for oven til kameraet, så man kan filme aaaalt hvad man oplever i løbet af dagen!











Ingen kommentarer:

Send en kommentar